Generelle vilkår for modtagelse af tjenester fra Vios.dk A/S for slutbrugere tilsluttet Antenneforeningen Aarhus (AFAA)

 

1. Generelt

1.1 Disse generelle vilkår gælder for aftalen mellem slutbrugere og Vios.dk A/S (”Vios”). De generelle vilkår er sammen med ordrebekræftelsen og Vios’ til enhver tid gældende priser samt persondatapolitik grundlaget for aftalen mellem slutbrugeren og Vios.

1.2 De generelle vilkår vedtages af slutbrugeren i forbindelse med elektronisk tilmelding til levering af Vios’ TV- og/eller internettjenesten. Vilkårene er gældende og juridisk bindende for alle slutbrugere, der gør brug af tjenesterne.

1.3 Levering af TV- og/eller internettjenester fra Vios forudsætter enten individuelt eller kollektivt medlemskab af Antenneforeningen Aarhus (”AFAA”) samt tilslutning til AFAA’s antenneanlæg. AFAA´s til enhver tid gældende vedtægter finder anvendelse på medlemsforholdet. Vedtægterne findes på AFAA´s hjemmeside.

1.4 Slutbrugeren må ikke overdrage aftalen eller nogen del heraf til tredjepart. Vios har ret til at overdrage denne aftale eller enhver del heraf til en tredjepart, herunder til AFAA.

1.5 Slutbrugerens ordrebekræftelse samt disse vilkår, gældende priser og den til enhver tid gældende persondatapolitik, der kan findes på Vios’ hjemmeside, udgør den fulde aftale mellem medlemmet og Vios og afløser alle tidligere aftaler - både skriftlige og mundtlige.

2. Vios’s udbud af tjenester mv.

2.1 Vios udbyder tjenester til medlemmer af AFAA samt varetager administration af slutbrugerens medlemskab i AFAA.

2.2 Vios forestår således teknisk levering af tjenester til AFAA´s medlemmer, opkrævning af abonnement, pakkeskift, kundeservice og teknisk support efter aftale med AFAA. Opdateret information om de aktuelle tjenester findes på Vios´s hjemmeside.

2.3 Tjenesterne udbydes af: Vios A/S, H.H. Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C, CVR nr. 36471417.

2.4 Tjenesterne består af TV-tjenester, internettjenester, telefoni og streaming. Det er en forudsætning for at aftage et telefoni-produkt, at slutbrugeren samtidig har abonnement på Vios’ internettjeneste. Vios’ telefoniprodukter udbydes altid som flatrate produkter. Der kan gælde begrænsninger i adgangen til at foretage opkald til udlandet, servicenumre, indholdstakserede numre. For nærmere beskrivelser af Vios’ telefoniprodukter henvises til Vios’ hjemmeside.

3. Abonnement på tjenester

3.1 Adgang til tjenesterne opnås ved at blive medlem af AFAA og ved at vælge en eller flere tjenester eller indholdspakker.

3.2 Tjenesterne må kun benyttes til privat brug. Kommerciel eller offentlig brug er alene tilladt, hvis det udtrykkeligt er aftalt på skrift.

3.3 Slutbrugeren skal i forbindelse med tegning af abonnement på en tjeneste give Vios sædvanlige kontaktoplysninger som navn, folkeregisteradresse, mobiltelefonnummer, evt. telefonnummer og e-mailadresse. Slutbrugeren skal stå inde for, at de oplysninger, der afgives i forbindelse med registreringen, til enhver tid er korrekte. Hvis oplysningerne ændrer sig, skal dette straks meddeles Vios.

3.4 Slutbrugeren skal registrere betalingsoplysninger via Vios’ selvbetjeningsløsning, herunder betalingsoplysninger til betalingsservice eller betalingskortoplysninger.

3.5 Hvis prisen overstiger 5.000 kr., kan Vios kræve en kreditvurdering af slutbrugeren.

3.6 For at abonnere på Vios’ tjenester skal slutbrugeren opfylde følgende krav:

  • Slutbrugeren skal være myndig
  • Slutbrugeren skal være bosiddende i Danmark og acceptere, at tjenesterne leveres i Danmark
  • Slutbrugeren skal enten råde over en tilslutning til AFAA’s antenneanlæg eller træffe aftale om etablering af sådan tilslutning i forbindelse med tegning af abonnement på en tjeneste.

3.7 Vios kan på ingen måde gøres ansvarlig for omkostninger, overtrædelse af lovgivning eller andet, der måtte følge af, at tjenesterne benyttes eller forsøges benyttet uden for Danmark.

3.8 Tjenesternes kvalitet afhænger af slutbrugerens udstyr, system og forbindelse. Før slutbrugeren gennemfører et enkeltkøb eller tegner et abonnement, skal slutbrugeren sikre, at det nødvendige udstyr er tilgængeligt for at kunne anvende tjenesterne korrekt.

3.9 Når slutbrugeren abonnerer på en tjeneste, bliver abonnementet automatisk fornyet i slutningen af abonnementsperioden eller bindingsperioden, og Vios fortsætter, indtil slutbrugeren opsiger abonnementet, med at trække betaling fra det betalingskort, som slutbrugeren oplyste under registreringen.

4. Tilslutning

4.1 Det er en forudsætning for at aftage tjenester fra Vios, at slutbrugeren er tilsluttet AFAA’s antenneanlæg, og at det er teknisk muligt for Vios at levere tjenester på slutbrugerens installationsadresse.

4.2 Slutbrugeren skal for egen regning og risiko etablere de nødvendige installationer for at kunne gøre brug af Vios’ tjenester. Slutbrugeren skal derfor sørge for, at der er uhindret adgang for Vios til på vegne af AFAA at installere AFAA’s faste installationer og ledningsføring. Gives der ikke uhindret adgang på det aftalte leveringstidspunkt, er Vios berettiget til at fakturere slutbrugeren for den forgæves anvendte tid og kørsel.

4.3 Det kan fremgå af ordrebekræftelsen, at der skal installeres stikledning på installationsadressen, før slutbrugeren kan få leveret tjenester fra Vios. Stikledning tilbydes ikke på alle adresser. Nedgravning af stikledning på offentlig grund er indeholdt i den anførte købs- eller oprettelsespris, mens nedgravning af stikledning på slutbrugerens egen grund ikke er inkluderet i købs- eller oprettelsesprisen og foretages af slutbrugeren. Ejendomsretten til stikledningen tilhører slutbrugeren, medmindre andet aftales.

5. Udveksling af data

5.1 Slutbrugerens udveksling af data via Vios’ hjemmeside og selvbetjeningsløsning sker i krypteret form via en sikker forbindelse.

5.2 Efter registrering vil slutbrugeren blive bedt om at indtaste et brugernavn og kodeord. Slutbrugeren skal holde disse oplysninger fortrolige og må ikke videregive dem til tredjepart.

5.3 På ethvert givet tidspunkt, men med et rimeligt varsel, har Vios ret til at anmode om, at slutbrugeren ændrer adgangskode. Slutbrugeren anerkender, at en sådan ændring kan forårsage en midlertidig afbrydelse af adgangen til tjenesterne.

5.4 Hvis slutbrugeren har mistanke om, at brugernavn og/eller adgangskode bliver brugt af en anden, skal slutbrugeren straks underrette Vios med henblik på at få adgangskoden ændret. Hvis der for Vios er grund til at antage, at brugernavn og/eller adgangskode er blevet afsløret til eller på anden måde misbruges af en uautoriseret person, har Vios ret til straks at deaktivere tjenesterne og/eller gøre tjenesterne utilgængelige for slutbrugeren eller på anden måde forhindre forsat forbudt adfærd.

6. Betalinger

6.1 Betaling vil blive opkrævet efter Vios’ på ethvert tidspunkt gældende prisliste. Priserne er tilgængelige på www.vios.dk og kan ændre sig over tid, som meddelt slutbrugeren i overensstemmelse med disse vilkår under punkt 6.

6.2 Med forbehold for slutbrugerens rettigheder i henhold til punktet “Fortrydelsesret” kan ingen betalinger refunderes, og Vios giver ikke restitutioner eller kreditter i forbindelse med manglende brug eller delvis brug af tjenesterne.

6.3 Slutbrugeren har ret til at ændre tjenester, herunder TV-pakker, under abonnements- eller bindingsperioden. Hvis slutbrugeren opgraderer sit abonnement, kan dette føre til en højere betaling for den indeværende, forudbetalte periode. På den dag, slutbrugeren opgraderer sit abonnement, vil den nye betaling blive trukket fra det registrerede betalingskort. Hvis slutbrugeren nedgraderer sit abonnement til en tjeneste, herunder en TV-pakke, med lavere pakkepris, vil både prisændringen og pakkeændringen blive effektueret på den næste forfaldsdato. Enhver bindingsperiode forbliver den samme.

6.4 Ved slutbrugerens registrering af betalingsoplysninger registrerer og opbevarer en tredjemand godkendt efter internationale sikkerhedsstandarder (PCI DSS – Payment Card Industry Data Security Standard) de nødvendige betalingsoplysninger til brug ved opkrævning af abonnement eller enkeltkøb på vegne af Vios.

6.5 Enkeltkøb betales på købstidspunktet og vil blive trukket fra det betalingskort, slutbrugeren har opgivet i forbindelse med registrering.

6.6 Abonnement betales kvartalsvis forud og trækkes fra det betalingskort, som slutbrugeren har opgivet i forbindelse med registrering. Ved påbegyndelse af abonnementet kan Vios vælge enten at trække betaling for det igangværende kvartal i forbindelse med aftaleindgåelsen, eller at udsætte opkrævning af abonnement for det på aftaletidspunktet igangværende kvartal til næstfølgende kvartalsafregning.

6.7 Da enten individuelt eller kollektivt medlemskab af AFAA er obligatorisk, inkluderer slutbrugerens betaling til Vios kontingent, administrationsbidrag og/eller abonnement til AFAA.

6.8 Følgende betalingskort kan anvendes ved betaling: Dankort, Mastercard, Maestro, Visa og Eurocard.

6.9 Kvitteringer for betaling sendes pr. e-mail.

6.10 Inden et betalingskorts udløbsdato eller ved ændringer i kortdata, skal slutbrugeren opdatere betalingskortoplysningerne. Når slutbrugeren har modtaget et nyt kort, skal slutbrugeren logge ind på mit.Vios.dk, vælge “Betalingskort” og herefter opdatere ændringerne. Ved spærring af et betalingskort uanset årsagen hertil, er slutbrugeren ansvarlig for at foretage en ny tilmelding med et nyt betalingskort. Dette gøres ligeledes på mit.Vios.dk som beskrevet ovenfor.

6.11 Slutbrugeren hæfter for betalingen for de tjenester, der leveres i henhold til aftalen. Slutbrugeren hæfter også i tilfælde, hvor tjenesterne overlades til andre, jf. lov om betalingstjenester § 62, stk. 1-9.

6.12 Ved forsinket betaling er Vios berettiget til at opkræve morarenter fra betalingsfristens udløb, og indtil betaling sker og i øvrigt i henhold til rentelovens bestemmelser. Vios er desuden berettiget til at opkræve gebyr ved udsendelse af rykkerbreve i henhold til rentelovens bestemmelser.

7. Ændringer og varsling

7.1 Vios har ret til at foretage prisændringer. Priserne for TV- og internettjenester indeksreguleres årligt pr. 1. januar i overensstemmelse med den almindelige prisudvikling på markedet. P.t. benyttes Danmarks Statistiks nettoprisindeks for oktober måned det foregående år. Udgår dette indeks, kan Vios vælge at regulere i henhold til andet tilsvarende indeks. Vios tager forbehold for ændringer i offentlige afgifter mv.

7.2 Vios kan derudover regulere priserne på TV-tjenester i forbindelse med udefra kommende pris- og omkostningsstigninger fra programleverandører. Desuden kan Vios varsle prisændringer på internettjenester og øvrige ydelser, herunder i forbindelse med ændring af hastigheder i internettjenester. Indførelse eller forhøjelse af gebyrer, som en slutbruger løbende betaler, sidestilles med stigninger i priser.

7.3 Vios kan desuden foretage ændringer i de generelle vilkår samt i tjenester, som slutbrugeren abonnerer på, herunder ændre TV-pakkernes sammensætning og antallet af kanaler i pakkerne, f.eks. ved at lade en eller flere kanaler udgå eller erstatte af andre. Dette gælder dog alene med forbehold for de begrænsninger, der følger af gældende lovgivning (”must-carry” forpligtelser og lignende). En sådan ændring vil træde i kraft på det varslede tidspunkt.

7.4 Vios kan på tilsvarende vis foretage ændringer i Internettjenester, herunder hastigheden af internetforbindelser, med henblik på, at Vios’s produkter og ydelser tilpasses markedsudviklingen.

7.5 Vios skal give slutbrugeren mindst 1 måneds varsel, hvis der forekommer stigninger i priser, ændringer i de generelle vilkår eller ændringer i abonnementstjenester under en abonnementsperiode. Varslinger skal ske via e-mail, brev eller anden skriftlig meddelelse (f.eks. i forbindelse med fakturering).

7.6 Hvis slutbrugeren ikke accepterer en varslet ændring, der er til ugunst for slutbrugeren, har denne ret til at opsige sine abonnementer mv. uden omkostninger senest med virkning fra det tidspunkt, hvor ændringen træder i kraft. Dette gælder uanset en eventuel igangværende uopsigelighedsperiode.

7.7 En ændring kan straks træde i kraft, hvis ændringen er forårsaget af en potentiel overtrædelse af lovgivning, en afgørelse fra myndighederne, en ændring af lovgivning eller i lignende situationer.

7.8 Ændringer, der er til fordel for slutbrugeren (f.eks. prisreduktioner), kan gennemføres uden forudgående varsel og kan ikke begrunde en opsigelse. Sådanne ændringer oplyses på Vios’ hjemmeside, Vios.dk.

8. Fejlretning

8.1 Vios er forpligtet og berettiget til på AFAA’s vegne at afhjælpe væsentlige fejl eller mangler ved slutkundens tilslutning til AFAA’s anlæg. Slutkunden kan anmelde fejl eller driftsforstyrrelser til Vios’ kundeservice. Vios vil påbegynde afhjælpningen af fejl hurtigst muligt inden for normal arbejdstid; dog senest inden for 72 timer efter fejlmeldingen.

8.2 Uanset om fejl eller mangler ved de leverede tjenester skyldes Vios eller slutbrugeren, er Vios berettiget til at opkræve betaling for forgæves forbrugt tid og faktiske afholdte omkostninger til eksempelvis kørsel, hvis Vios ikke kan få adgang til slutbrugerens hjem på det aftalte tidspunkt. Slutbrugeren er forpligtet til i nødvendigt omfang at medvirke ved fejlsøgning og -retning i slutkundens anlæg og installationer på installationsadressen.

8.3 Grænsesnittet for Vios’ fejlretning er ved første stik eller fordelingspunkt, antennestikdåse eller telefonstik i slutkundens bolig, men eksklusive stikledning. Det kan gælde særlige vilkår for fejlretning i flerfamilieejendomme, hvor eksempelvis en boligforening ejer sit ejet interne fordelingsnet, ligesom der i øvrigt kan gælde specielle vilkår for fejlretning på antenneanlæg og andre net, som AFAA ikke ejer.

8.4 Viser det sig efter Vios’ afhjælpning, at der er tale om fejl på stikledninger eller mangler i slutbrugerens eget udstyr eller slutbrugerens fejlagtige anvendelse af tilslutningen, skal slutbrugeren betale servicevederlag til Vios i henhold til gældende takster. Hvis det konstateres, at fejlen kan henføres til nedbrud, forstyrrelser eller lignende på transmissionsveje og udstyr hos en anden operatør eller netejer, videregiver Vios fejlmeldingen til denne operatør eller netejer

9. Opsigelse

9.1 Aftaler om abonnement og øvrige tjenester er underlagt en bindingsperiode på 6 måneder fra registrering, medmindre andet fremgår af særlig aftale mellem slutbrugeren og Vios, f.eks. i ordrebekræftelsen. I bindingsperioden kan abonnementet af begge parter opsiges til udgangen af bindingsperioden med 30 dages varsel.

9.2 Når bindingsperioden er udløbet, kan aftaler om abonnement og øvrige tjenester af begge parter opsiges med en måneds varsel til udgangen af en måned. Opsigelse af et internetabonnement hos Vios udgør samtidig opsigelse af et eventuelt telefoni-abonnement.

9.3 Slutbrugerens opsigelse skal ske enten mundtligt til Vios’ kundeservice eller ved skriftlig meddelelse til Vios’ kundeservice. Opsigelse har først gyldighed, når den er kommet frem til Vios. Vios’ eventuelle opsigelse meddeles til skriftligt til slutbrugeren.

9.4 Hvis Vios stopper med at forsyne på et anlæg, der anvendes ved forsyning af slutbrugeren, eller hvis Vios som følge af manglende adgang til anlæg eller anden infrastruktur af tekniske årsager ikke længere kan levere tjenester til slutbrugeren, kan Vios opsige aftalen med virkning fra det tidspunkt, hvor Vios stopper med at forsyne anlægget eller Vios’ mulighed for at levere tjenesterne ophører.

9.5 Hvis slutbrugeren har lånt eller lejet udstyr af Vios i abonnementsperioden, som f.eks. modem eller programkort, skal sådant udstyr tilbageleveres til Vios i umiddelbar forlængelse af abonnementets ophør – uanset årsagen hertil. Tilbageleveres udstyret ikke, har Vios ret til at fakturere herfor.

9.6 Vios tilbagebetaler ikke allerede foretagne betalinger, jf. dog reglerne om fortrydelsesret nedenfor.

10. Slutbrugerens misligholdelse

10.1 Vios har ved slutbrugerens misligholdelse ret til at suspendere eller begrænse medlemmets adgang til brug af tjenesterne.

10.2 Hvis Vios suspenderer slutbrugerens adgang til tjenesterne, og dette skyldes slutbrugerens misligholdelse ved:

  • uautoriseret eller mistanke om uautoriseret brug af tjeneste(r)
  • manglende overholdelse af disse vilkår og betingelser
  • overskridelse af betalingstermin med mere end 10 dage

vil Vios have ret til at bringe aftalen med slutbrugeren til ophør med øjeblikkelig virkning, og alle resterende abonnementsbetaling(er) og betalinger i en bindingsperiode vil straks forfalde til øjeblikkelig betaling.

10.3 Derudover har Vios ret til at ophæve abonnementet i sin helhed med øjeblikkelig virkning i tilfælde, hvor medlemmet er mere end 10 dage bagud med betalingerne, såfremt betaling ikke sker inden en frist fastsat i rykkerskrivelse fra Vios. Vios’s manglende benyttelse af denne ret medfører ikke, at Vios ikke senere kan gøre denne ret gældende, såfremt slutbrugeren fortsat er eller senere igen måtte komme i mere end 10 dages betalingsmisligholdelse.

10.4 Slutbrugeren accepterer at holde Vios skadesløse fra og mod eventuelle tab, ansvar, krav, omkostninger og udgifter, herunder advokatomkostninger, der udspringer af eller opstår i forbindelse med slutbrugerens misligholdelse af disse vilkår, enhver overtrædelse af eventuelle love, regler eller tredjeparts rettigheder og/eller enhver ulovlig brug af Vios’ tjenester.

10.5 Slutbrugeren er ansvarlig for alle de til slutbrugerens husstand hørende brugere af de til slutbrugeren leverede tjenester, herunder også eventuelle gæster i slutbrugerens husstand.

11. Vios’s misligholdelse og ansvar

11.1 Vios er kun ansvarlig for tab eller skade som skyldes afbrydelser, generelle forstyrrelser, forstyrrelser på kabelnettet eller mangler i øvrigt, der kan henføres til Vios’ eller Vios’ medarbejderes uagtsomme eller forsætlige handlinger eller undladelser.

11.2 Vios er kun ansvarlig for slutkundens direkte og dokumenterbare tab og hæfter aldrig for driftstab, avancetab, tab af data eller andet indirekte tab. Under ingen omstændigheder vil Vios være ansvarlige for eventuelle direkte, indirekte, tilfældige skader eller følgeskader som følge af brugen af eller manglende evne til at bruge tjenester eller nogen tredjeparts tjenester, hvortil slutbrugeren har adgang ved brug af Vios’ tjenester.

11.3 Vios er ikke ansvarlig for fejl, nedbrud eller forstyrrelser, som skyldes forhold, der kan henføres til planlagt vedligeholdelse, transmissionsfejl, udstyr m.v., der ejes eller drives af andre, ligesom Vios ikke er ansvarlig for svigt, nedbrud eller anden mangel på opfyldelse af disse betingelser og vilkår, forårsaget af begivenheder, der ligger uden for Vios’s rimelige kontrol (Force Majeure).

11.4 Tjenesterne udbydes på et “som beset” og på en “som tilgængelig” basis, og Vios giver ingen garanti med hensyn til nøjagtigheden eller fuldstændigheden af indhold, information eller andet materiale på eller via tjenester. Vios yder ingen garantier for hastigheden af internetforbindelser.

11.5 Når medlemmet bruger internetforbindelser til at tilgå hjemmesider (herunder Vios’ hjemmeside), kan hjemmesiderne indeholde links til andre hjemmesider, der leveres af tredjeparter. Vios har ingen kontrol over eller ansvar for sådanne hjemmesider og påtager sig intet ansvar for noget tab eller nogen skade, der måtte opstå ved brug af dem.

11.6 Ved fejl og mangler, der medfører afbrydelse i en af Vios udbudt tjeneste, kan Vios efter henvendelse fra dig give et forholdsmæssigt afslag i abonnementsbetalingen for den pågældende periode. Dette gælder dog kun, hvis afbrydelsen har varet i en sammenhængende periode på mere end 3 døgn fra fejlmeldingstidspunktet, og hvis beløbet overstiger 25 kr. Afbrydelser, som skyldes fejl i slutbrugerens udstyr eller interne net, berettiger ikke slutbrugren til afslag i abonnementsbetalingen. For abonnement på tv-tjenester gælder, at der ved afbrydelse af enkeltprogrammer ikke ydes reduktion i abonnementsafgiften. Vios er endvidere af rettighedsmæssige årsager berettiget til at blokere enkeltudsendelser uden reduktion i abonnementsafgiften. Eventuelt forholdsmæssigt afslag afregnes ved modregning i senere abonnementsbetalinger.

12. Sikkerhed

12.1 Slutbrugeren må ikke forsøge at omgå Vios’s sikkerhedssystem eller forsøge at teste tjenesternes sikkerhedssystem.

12.2 Slutbrugeren må ikke bruge tjenesterne på en måde, der kan skade, nedlukke, overbelaste, forringe eller krænke andre brugeres brug af tjenesterne. Dette omfatter at sende eller overføre materiale, der indeholder software virus eller andre computerkoder, filer eller programmer, designet til at skade, afbryde, ødelægge eller begrænse funktionaliteten af computersoftware eller -hardware eller udstyr, der er forbundet direkte eller indirekte til tjenesterne.

12.3 Slutbrugeren må ikke forsøge at opnå uautoriseret adgang til noget computersystem, netværk, indhold eller oplysninger på tjenesterne eller systemer, der danner tjenesterne. Slutbrugeren må heller ikke forsøge at opnå adgang til materiale eller information, som ikke bevidst er blevet gjort tilgængeligt eller opnåeligt fra tjenesten.

12.4 Overtrædelse af ovennævnte vil altid blive opfattet som en væsentlig misligholdelse af disse vilkår, der giver Vios retten til straks at lukke tjenester slutbrugeren og/eller gøre tjenester utilgængelig for slutbrugeren og/eller på anden måde forhindre fortsat forbudt adfærd.

13. Fortrolighedspolitik

13.1 Vios behandler oplysninger om slutbrugeren fortroligt og i overensstemmelse med Vios’ til enhver tid gældende persondatapolitik, der findes på Vios’ hjemmeside.

14. Klageadgang og behandling af tvister

14.1 Aftalen mellem Vios og slutbrugeren reguleres og fortolkes i overensstemmelse med dansk lovgivning.

14.2 I tilfælde af tvist, der udspringer af aftalen, kan slutbrugeren indsende klage til Vios på [email protected]

14.3 Vios træffer som udgangspunkt afgørelse i sagen senest en måned efter, at klagen er indgivet.

14.4 Vios’ afgørelse vedrørende teleforhold kan indbringes for Sekretariatet for Teleankenævnet, Axeltorv 6, 3.TH, 1609 København, på 33 18 69 00 eller via teleanke.dk. Afgørelser vedrørende tv-forsyning indbringes for Forbrugerklagenævnet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, på 41 71 50 00 eller via forbrug.dk

14.5 Enhver tvist mellem parterne kan ligeledes indbringes for de almindelige domstole ved slutbrugerens værneting.

15. Kontakt

15.1 Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Vios på e-mail: [email protected]

16. Ugyldighed

16.1 Skulle nogen bestemmelse i disse vilkår være ugyldige eller umulige at håndhæve, vil en sådan bestemmelse ikke på nogen måde have indflydelse på, ugyldiggøre eller forhindre håndhævelse af de resterende bestemmelser. Anvendelsen af denne bestemmelse skal håndhæves i det omfang, det er tilladt ved lov.

17. Fortrydelsesret

17.1 Slutbrugeren er berettiget til at fortryde aftaler om Vios’ tjenester under de omstændigheder, som fremgår af forbrugeraftaleloven.

17.2 Fortrydelsesretten gælder dog ikke, hvis slutbrugeren har givet afkald på fortrydelsesretten eller har taget tjenesten i brug, før fortrydelsesrettens udløb.

For at fortryde køb og dermed aktivere fortrydelsesfristen, sendes en e-mail til Vios´s kundeservice på [email protected] senest 14 dage efter modtagelsen af ordrebekræftelsen.