Internet og WiFi
5 tips til hurtigere internet i hjemmet Små ændringer, der giver et bedre WiFi
Der er få ting, der er mere frustrerende end en langsom forbindelse. Heldigvis kan nogle få, enkle ændringer gøre en stor forskel.
Opdateret 5. oktober 2026 · Ca. 5 min. læsning
Kort fortalt
Du kan ofte få hurtigere internet derhjemme ved at placere routeren centralt, højt og frit, skifte WiFi-kanal eller bruge 5 GHz-båndet, forbinde de vigtigste enheder med kabel og teste din hastighed korrekt. Oplever du stadig problemer, kan det være tid til at se på din internetløsning.
Vil du gerne have hurtigere internet derhjemme? Det kender de fleste.
En langsom forbindelse er især frustrerende, når du arbejder hjemmefra, streamer eller gamer online. Heldigvis er der en række ting, du selv kan gøre for at få en hurtigere og mere stabil forbindelse.
Her er fem enkle tips, der kan gøre en stor forskel.
Tip 1 · PlaceringGiv routeren en central og fri placering
Routerens placering er en af de vigtigste faktorer for et godt WiFi-signal. Står den gemt bag møbler eller i et skab, bliver signalet svækket, og du oplever dårligere forbindelse.
Centralt. WiFi-signalet spreder sig i alle retninger. Står routeren i et hjørne eller i den ene ende af boligen, har signalet svært ved at nå frem til alle rum. Placér den derfor så centralt som muligt.
Højt. WiFi fungerer bedst, når signalet har frit spil. Placér routeren mindst 1,2 meter over gulvet, fx på en reol eller et skab, så du undgår mange af de forhindringer, der ellers kan blokere signalet.
Frit. Store, massive genstande som skabe, døre og vægge kan dæmpe signalet markant. Placér aldrig routeren i et skab, bag et skrivebord eller op ad et spejl, da spejle og vindueskarme kan reflektere signalet og skabe forstyrrelser. Undgå også at placere den tæt på elektronik som mikrobølgeovne og trådløse telefoner.
Tip: Test forskellige placeringer ved at måle internethastigheden på din telefon eller computer i forskellige rum.
Tip 2 · WiFi-kanalUndgå forstyrrelser fra naboernes netværk
WiFi sender signaler på bestemte kanaler. Bor du tæt på mange naboer, kan deres netværk forstyrre dit, især hvis jeres routere bruger de samme kanaler. Det kan nedsætte din hastighed.
Mange routere vælger kanal automatisk, men i routerens indstillinger kan du som regel selv vælge en anden kanal, hvis du oplever problemer.
Tip: Brug 5 GHz-båndet i stedet for 2,4 GHz, når du er tæt på routeren. Det giver højere hastighed og færre forstyrrelser, men har kortere rækkevidde. Du kan som regel se begge netværk, når du søger efter dit WiFi.
Tip 3 · KabelBrug kabel til de vigtigste enheder
WiFi er praktisk, men en kablet forbindelse er stadig den hurtigste og mest stabile løsning. Det gælder især, hvis du streamer i høj kvalitet, spiller online eller arbejder hjemmefra med krævende programmer.
Forbind din computer, spillekonsol eller dit smart-tv direkte til routeren med et netværkskabel for at få den bedst mulige hastighed og færre forsinkelser.
Tip: Brug et kabel af typen Cat 5e eller derover. Et kortere kabel er som regel en fordel.
Er routeren placeret langt fra de enheder, der skal have kabel? Som kunde hos Vios kan du bestille en tekniker, der mod betaling kan optimere kablingen i din bolig. Kontakt os på 44 40 44 60 for at høre mere om dine muligheder.
Tip 4 · HastighedstestTest, om du får den hastighed, du betaler for
Er det internettet, der er langsomt, eller er det dine enheder? En hastighedstest kan hjælpe dig med at finde ud af det. Brug et gratis værktøj som Speedtest.net til at måle din download- og uploadhastighed.
Ligger resultatet konsekvent langt under den hastighed, du burde få, så test på flere forskellige enheder for at se, om begrænsningen sidder i enheden eller i netværket. Test også med et kabel, da det giver det mest retvisende resultat. Mange faktorer kan nemlig påvirke et WiFi-signal.
Tip: Test på forskellige tidspunkter af dagen for at se, om der er perioder med større belastning.
Tip 5 · Din løsningHar du den rigtige internetløsning?
Selv med den rette placering og de rigtige indstillinger er det vigtigt, at din internetløsning passer til dit behov. Oplever du vedvarende problemer, kan det være tid til at se på en opgradering.
Den rette hastighed. Streamer du i høj kvalitet, spiller du online, eller er der mange enheder på netværket på samme tid, kræver det en højere hastighed. Hos Vios kan du få internet med hastigheder op til 2200 Mbit.
Den rette stikdåse. Kvaliteten af dine stikdåser og kabler spiller også en rolle. Hos Vios kan du få opgraderet din stikdåse, så du kan få det fulde udbytte af din forbindelse.
Ofte stillede spørgsmålSpørgsmål og svar om hurtigere internet
Vil du have flere gode råd om dit internet? I temaet Internet og WiFi finder du flere guides, der hjælper dig med at få mest muligt ud af din forbindelse.
Kender du nogen, som kunne have gavn af artiklen? Så del den gerne.
Sammen om mere.